År 2019 er ved at gå på held, og som traditionen efterhånden foreskriver indenfor online-verdenen, er det dermed også blevet tid at se nærmere på årets mest googlede spørgsmål. Hvem blev vinderne? Hvilke spørgsmål stillede vi danskere oftest? Og hvor vilde er vi danskere egentlig med brownies?
Alt dette og meget mere får du svar på i denne gennemgang af de mest googlede spørgsmål 2019.
Lad os starte med at kaste blikket direkte på danskernes samlede top 10 over stillede spørgsmål til Google søgning i 2019. Hvilke spørgsmål og emner tror du, løb med topplaceringerne i årets løb?
Lad os hæve sløret for Googles top 10-spørgsmål anno 2019:
”Hvem skal jeg stemme på?” blev altså det mest stillede spørgsmål til Google Danmark i 2019. Og taget i betragtning af, at 2019 jo som bekendt var et valgår, kommer det næppe som nogen større overraskelse. Ser vi lidt længere ned af top 10-listen ses det også, at hele fire af de ti mest stillede spørgsmål er politisk betonede. Politik fyldte altså meget i danskeres bevidsthed i 2019.
Det samme gælder cornflakes – i hvert fald, hvis vi skal tro Google. Det kan måske undre, at netop spørgsmålet ”Hvorfor blev cornflakes opfundet?” havner på en 2. plads. Er vi danskere virkeligt så interesserede i cornflakes?
Formentligt ikke. I stedet skal svaret på spørgsmålets popularitet nok snarere findes i den noget usædvanlige historie, der ligger bag opfindelsen af cornflakes. Da John Harvey Kellogg opfandt cornflakes tilbage i 1894, var det nemlig ikke kun tiltænkt som en sund fødevarekilde – formålet med cornflakes var også at holde folk fra at… ja, onanere. En yderst besynderlig historie, der opnåede momentum i 2019, og derfor blev det næstmest stillede spørgsmål til Google; kun overgået af spørgsmålet om, hvem man skal stemme på.
I det hele taget går politik og underholdning igen på listen over de mest stillede spørgsmål. Udover de allerede nævnte spørgsmål vedrørende politik, var der således også flere underholdningsrelaterede spørgsmål på listen. Her var vi danskere blandt andet interesseret i at vide, hvem der røg ud af Vild med Dans, og hvordan entertaineren Master Fatman døde.
Hvad er der så tilbage på listen? Vi dansker var i 2019 også interesserede i at vide, hvad pinse er, og hvor mange dage der er til jul. Her kunne man måske forestille sig, at spørgsmålet er opstået hos et barn, hvorefter mor eller far har været forbi søgemaskinen for at finde svar. Måske også derfor, at der er blevet søgt på ”Hvem passer vores børn?” i det forgangne år. Interessant er det hvert fald at se, at der også har klemt sig spørgsmål ind på top 10, som typisk stilles af nysgerrige – og i julen utålmodige – børn.
Alt i alt blev 2019 således politikens, underholdningens og børnenes år – i hvert fald, hvis vi skal tro de spørgsmål, vi dansker stillede Google søgning i årets løb.
Og hvad kan vi så bruge den information til? Jo, først og fremmest siger årets mest googlede spørgsmål noget om, hvad der optager os danskere i hverdagen. Og set i lyset af det er det bestemt positivt, at et emne som politik fylder godt i søgeresultaterne – særligt i et valgår i Danmark som 2019.
Positivt er det også at se, at danskerne har googlet spørgsmål om (og for) vores børn. Et spørgsmål som ”Hvem passer vores børn?” viser blot, at vi bekymrer os om børnenes ve og vel, og spørgsmål om pinse og jul indikerer også, at vi hjælper poderne med at svare på deres spørgsmål ved hjælp af Google.
Ser vi lidt længere ned af listen, afsløres det også, at vi danskere har mere og andet på hjernen end blot politik, underholdning og børn. Google laver således hvert år en liste over de mest søgte termer, der begynder med ”hvad er den bedste”. Måske du ligefrem kan gætte hvilken ”hvad er den bedste”-term, der endte med at blive den mest søgte i 2019?
Du kan få et hint. Det har hverken med politik, underholdning eller børn at gøre.
Svaret er derimod brownie – altså, ”hvad er den bedste brownie”. Og om ikke andet, så kan vi da i hvert fald bruge den information til at konstatere, at vi danskere åbenbart var rigtigt glade for brownies i 2019.
Miklagard Datadreven Webbureau SEO, PPC & Digital
All rights reserved Miklagard Group ApS 2021
CVR.nr: 40780068