Privatlivspolitik
Home » Blog » Hvorfor bruger e-sport .gg-domæner?

Hvorfor bruger e-sport .gg-domæner?

Har du bemærket, at det ellers så ukendte .gg-domæne er blevet voldsomt populært blandt hjemmesider indenfor e-sport? Har du tænkt nærmere over, hvorfor netop denne domæneendelse har vundet indpas i e-sportens verden? Og ved du i det hele taget, hvad et .gg-domæne er, og hvor det stammer fra?

Domæne er blevet voldsomt populært blandt hjemmesider indenfor e-sport? Har du tænkt nærmere over, hvorfor netop denne domæneendelse har vundet indpas i e-sportens verden? Og ved du i det hele taget, hvad et .gg-domæne er, og hvor det stammer fra?

Alt dette kan du blive klogere på i denne artikel. Vi lægger ud med at se nærmere på selve .gg-domænet og dets udbredelse. For hvad er et .gg-domæne egentlig?

.gg-domænet

.gg domænet tilhører – stik mod hvad mange tror – en landekode. På samme måde som .dk indikerer, at der er tale om et dansk domæne, indikerer .gg, at der er tale om et domæne fra en bestemt nation.
Reelt set er der per definition alligevel ikke tale om en nation, men i stedet en selvstændig øgruppe, der hører under Storbritannien. Det er sikkert de færreste, der har hørt om den lille øgruppe Bailiwick of Guernsey, der ligger ud for den franske kyst, men det er altså her, at .gg-domænet hører til.

Historien bag .gg-domænet

.gg-domænet stammer tilbage fra 1996, og var altså oprindeligt tiltænkt Bailiwick of Guernsey. Syv år senere tog Google .gg-domænet i brug, da søgemaskinen blev gjort tilgængelig for øgruppens beboere. Domænet blev således stadig brugt som en landekode for Bailiwick of Guernsey på dette tidspunkt. Det skulle dog snart vise sig, at der også var interesse fra andre fronter.

En sådan interesse så man blandt andet, da søgemaskinen DuckDuckGo i 2012 besluttede sig for at rekvirere domænet ddg.gg for at bruge det til redirect til deres hoveddomæne duckduckgo.com. DuckDuckGo havde selvsagt ikke noget med Bailiwick of Guernsey at gøre, men valgte alligevel at benytte sig af domæneendelsen.

e-sporten får øjnene op for .gg

Om det var DuckDuckGos brug af .gg-domænet, der fik e-sporten til at åbne øjnene op for .gg-domænet, er nok tvivlsomt. Alligevel viste det sig snart, at flere og flere hjemmesider indenfor e-sport begyndte at vise interesse for det ellers så upåagtede .gg-domæne.
Men hvorfor egentlig? Hvilken værdi så en fremadstormende e-sportsbranche i en lille og relativt ligegyldig domæneendelse?

Svaret skal findes i ordbøgerne. Eller rettere, i slangordbøgerne. Da .gg blev oprettet tilbage i 1996, var der nok næppe nogen, der havde skænket det en tanke, men ”gg” eller ”GG” har faktisk en betydning indenfor gaming. De bruges begge som en forkortelse for ”good gaming”, hvilket bedst kan oversættes til en pendant til ”tak for kampen” indenfor gaming og e-sport.

Udtrykket ”good gaming” bruges ligeldes indenfor andre online spil såsom poker, og er siden hen blevet mere mainstream. Udtrykket bruges i dag også i internetforums og på andre hjemmesider, der ikke umiddelbart har med gaming at gøre.

Eksempler på .gg-domæner indenfor e-sport

Tilbage til e-sport og gaming. I dag findes der talrige eksempler på, at .gg-endelsen har vundet indpas verden over indenfor netop gaming. Det ses tydeligt, når vi kaster blikket på nogle af de største nyhedssider indenfor e-sport og gaming, men også teams, statistiksider og mange andre e-sportsrelaterede sider gør brug af .gg-domænet.

Et af de bedste eksempler er selvfølgelig det danske team Astralis. Her gør man brug af domænet astralis.gg til at redirecte til hoveddomænet – akkurat på samme måde som DuckDuckGo bruger .gg-domænet til redirect. Det samme gælder North, som er FC Københavns e-sportsteam; også her har man brugt .gg-endelsen. Og tendensen fortsætter – også blandt udenlandske e-sportsteams.

Det er dog langtfra kun teams, der gør brug af .gg. Vil du læse nyheder fra et af verdens bedste nyhedsmedier indenfor e-sport? Besøg onesports.gg. Leder du efter holdkammerater til dit team? Dem finder du på dreamteam.gg. Mangler du et analyseværktøj? Det kan du blandt andet anskaffe dig hos mobyanalytics.gg.

.gg har fundet sin plads i e-sporten

De nævnte domæner er blot få af utallige .gg-domæner indenfor e-sport, og det tyder derfor også på, at .gg-domænet for alvor har fundet sin plads på internettet – nemlig i esportens verden. Hvor man tidligere ikke forbandt .gg-domæner med noget som helst – det var nok de færreste, der tænkte på Bailiwick of Guernsey, når de så et .gg-domæne – er tendensen ændret, og i dag vil i hvert fald e-sportskendere forbinde et .gg-domæne med en hjemmeside med fokus på e-sport.

Det ser altså ud til, at e-sporten har vundet kampen om .gg-domænet. Og så er er det vist på sin plads at slutte af med et ”gg” til Bailiwick of Guernsey. Tak for kampen.

Skriv en kommentar

Let's give your business the attention it deserves