Du kender måske allerede til SEO A/B tests – men praktiserer du selv SEO split tests på din hjemmeside eller webshop? Hvis ikke, bør du læse med her. Vi gennemgår SEO split tests og giver dig grunden til, hvorfor du bør split teste på din side. Inden vi når dertil, skal vi dog først se lidt nærmere på selve testen. For hvad er en SEO split test egentlig?
En SEO A/B split test lader dig teste SEO-elementer på din side uden, at du behøver at lave hele din side eller SEO-opsætning om. Formålet med SEO A/B split testen er i sidste ende at optimere din sides SEO og dermed ranke bedre i søgeresultaterne.Et eksempel kunne være, at du gerne vil teste nye produktbeskrivelser i din webshop for at få produktsiderne til at ranke bedre. I stedet for at fjerne alle dine nuværende produktbeskrivelser og erstatte dem med nye, lader en SEO A/B split test dig fortsætte med både de nye og de gamle
Hvordan det?Det foregår således, at besøgende i din webshop føres ind til to forskellige versioner af siden. Den ene version er den allerede eksisterende side med de nuværende produktbeskrivelser; den anden version er magen til, blot med nye produktbeskrivelser i stedet. Sender du 50% af de besøgende ind på hver af de to sider, kan du dermed teste hvilken version, der fungerer bedst.
Og produktbeskrivelser er blot en af mange forskellige SEO-elementer, du kan teste. Her kan du se nogle af de andre elementer, du med fordel kan teste med SEO A/B split tests:
Rent teknisk fungerer det ved, at du indsætter et Optimization Delivery Network (ODN) foran din hjemmeside. Denne ODN gør det muligt at lave en ny ODN-version af dine sider i dit CMS-system, hvorefter platformen så automatisk ændrer din webshop til ODN-varianten ved halvdelen af den trafik, der besøger din webshop. Vi vender tilbage med et eksempel på en sådan ODN om lidt, men inden da ser vi lige lidt nærmere på de fordele, der er ved at SEO split teste.
SEO A/B split tests giver dig altså mulighed for på forhånd at teste performance på SEO-elementer, som du tilføjer ændringer til uden, at du behøver at ændre siden. Men hvad er grunden til, at du bør split teste? Hvorfor ikke blot ændre SEO-elementerne på hele din hjemmeside, måle performance og så efterfølgende vende tilbage til den hidtidige opsætning, hvis ikke den nye variant er bedre?
Svaret er ligetil. SEO A/B split tests sparer dig tid, og samtidig tjener du flere penge.
Tidsbesparelsen giver næsten sig selv. Med en SEO split test tester du forskellige varianter på samme tid, og slipper dermed for at lave én test af gangen. Du kan dermed langt hurtigere finde frem til hvilken variant, der klarer sig bedst.
Samtidig tjener du flere penge, hvis du SEO split tester. Du har hele tiden mulighed for at ændre på forskellige SEO-elementer og optimere på kryds og tværs af disse, så din hjemmeside altid fremstår så optimalt som muligt. Og vi behøver nok ikke at forklare, at en SEO-optimeret webshop betyder flere penge på bundlinjen?
Der er imidlertid også en tredje – og om end muligt endnu vigtigere – grund til, hvorfor du bør SEO A/B split teste:
Lad os lige vende det en gang, for det er ret vigtigt ift. SEO split tests. Hvis du begynder at ændre på SEO-elementer på din hjemmeside, vil det selvsagt have konsekvenser for dine placeringer i søgeresultaterne. Konsekvenserne kan både være positive og negative – udfordringen er, at du ikke på forhånd kan vide hvilke konsekvenser, det har. Er konsekvenserne negative, kan det i sidste ende betyde tabte placeringer i søgeresultaterne.
Den risiko løber du ikke, når du gør brug af SEO A/B split tests. Her har du stadig den gamle version live, og viser det sig, at den nye version af din side klarer sig dårligere end den eksisterende version, kan du blot afbryde split testen og sende al trafik til den hidtidige version uden, at det får konsekvenser for dine placeringer.
Sagt med andre ord – SEO A/B split testing fjerner den SEO-mæssige risiko ved at ændre på SEO-elementer på din hjemmeside eller webshop.
Fordelene ved SEO A/B split testing er altså til at få øje på. Og vil du gerne i gang med at split teste på SEO, gælder det derfor om at finde et Optimization Delivery Network (ODN), der lader dig foretage fornuftige split tests.
DistilledODN er præcis et sådant værktøj. Her kan du med blot 5 steps SEO split teste SEO-elementerne på din hjemmeside uden, at du risikerer at miste dine nuværende placeringer i SERP’en. De 5 steps ser således ud:
Fordelen ved netop DistilledODN er, at værktøjet virker på alle CMS-systemer, og at det kan bruges på både webshops og øvrige hjemmesider. Hvis du kan se idéen i at SEO A/B split teste, er DistilledODN derfor et fornuftigt sted at starte.
Miklagard Datadreven Webbureau SEO, PPC & Digital
All rights reserved Miklagard Group ApS 2021
CVR.nr: 40780068