Home Konverteringsoptimering (CRO)

Konverteringsoptimering (CRO)

Derfor har din virksomhed brug for CRO

Er der ikke nok, der tilmelder sig dine nyhedsbreve? Har du problemer med at få besøgende på din side til at købe dine ydelser? Det er en kedelig situation, men det er ikke en situation, som kun du står i. Rigtig mange oplever, at deres konverteringsrate simpelthen ikke er høj nok – og måske er det sågar tilfældet, at deres hjemmesides manglende konverteringspotentiale simpelthen forhindrer en tilstrækkelig return og investment (ROI) på andre marketingsindsatser.

Hvad er kuren? Et bud: CRO: Conversion Rate Optimization eller konverteringsoptimering på dansk.

Konverteringsoptimering, hvad er det.

CRO og relateret optimering

Marketing-jargon svælger i forkortelser og akronymer, og der er ét akronym, der er særligt velegnet til at forstå CRO ud fra, nemlig Søgemaskineoptimering (SEO).

Hvor SEO går ud på at optimere ens hjemmeside, så den ranker højt på en søgemaskine (oftest Google), går CRO ud på at optimere ens side, så de personer, der besøger den, rent faktisk gør det, du ønsker de skal gøre, når de faktisk er på din hjemmeside. Det kan være at tilmelde sig dit nyhedsbrev eller at købe en af dine ydelser osv.

Sagt på en anden måde går SEO ud på at påvirke en maskines adfærd, hvor CRO går ud på at påvirke menneskers adfærd i den retning, du ønsker.

Typer af CRO

Det er blevet populært at skelne mellem forskellige former for CRO, nemlig mikro CRO og makro CRO. Vi har allerede givet et eksempel på begge: Hvor makro CRO fx kunne gå ud på at sælge en ydelse til besøgende på din hjemmeside, kunne mikro CRO gå ud på at foretage en bestemt adfærd, fx tilmelding til nyhedsbrev.

Mere generelt kan man sige, at man ved mikro konvertering sørger for at besøgende siger ja-tak til en sekundær, men vigtig prioritet for dig og din organisation, hvor man via makro konvertering siger ja-tak til en primær prioritet.

Begge er vigtige, da en procentvis forbedring i mikro konvertering gerne skulle lede til et større antal makro konverteringer: jo flere der tilmelder sig dit nyhedsbrev, desto flere skulle der gerne være, der køber en af dine ydelser.

Hvorfor skal jeg bruge CRO?

Det er der minimum to svar på. Ikke alene kan du med CRO sikre dig højere ROI på din investering i de digitale platforme, samtidig med du kan sikre dig højere ROI på fremtidige marketingsindsatser ved at gøre CRO til en central del af den strategi, investeringer udspringer af.

Hvis du fx har investeret mange penge på reklamer i en avis, radio eller TV, fordi du gerne vil have flere besøgende på din hjemmeside eller kategoriside (landingpage), kan CRO både sørge for flere konverteringer i sig selv og bedre ROI på de penge, du har investeret i reklamer, for dem får du jo mere ud af nu, der hvor du konverterer bedre.

Vælger du i stedet at indtænke CRO som en integreret og central del af en marketingsindsats, kan det forbedre denne indsats markant – lidt på samme måde som du gøre ved “UX-writing” (hvilket faktisk også kan være en form for konverteringsoptimering) til en central del af selv designet af en brugeroplevelse (snarere end en perifer eftertanke) kan forbedre brugeroplevelsen generelt.

CRO og A/B split test

CRO kombineres gerne med en eller anden form for (split) testing, således at du kan få testet din hypotese om at mulighed (A) konverterer bedre end mulighed (B). Vi taler jo meget om at forretninger og beslutninger skal være datadreven, og den samme idé bør også gøre sig gældende i forbindelse med konverteringsoptimering. Det er en idé, der i princippet bør gå igen på alle niveauer i forretningen.

Kunsten er at du i alle dine løsninger skal være datadreven, ikke hvad du tror måske virker.

Lad og prøve at opstille et tænkt eksempel: Lad os forstille os du har en call-to-action knap på din hjemmeside og den har en bestemt farve. Der er mange farver at vælge imellem, heriblandt: rød, grøn eller gul osv.

Lad os sige at du på nuværende tidspunkt har en grøn CTA-knappe. Det kan være at rød eller gul er bedre, dvs. at rød eller gul performer bedre, fordi de konverterer bedre. Derfor bør du køre tests, der tester rød versus grøn og gul versus grøn og så fremdeles.

Du lader grøn være kontrolscenariet og tester den mod rød, testscenariet. X% af dine brugere ryger ind på A-siden, dvs. den, der har grøn (kontrolscenariet) og Y% leder du ind på B-siden, dvs. den, der har den røde knappe (testscenariet). Viser det sig, at der er flere der køber den ydelse, du gerne vil have de skal købe, eller tilmelder sig dit nyhedsbrev, fordi rød alt andet lige performer bedre end grøn, ja så har du et databaseret grundlag for, hvorfor du netop bør ændre farven på knappen, for at drive højere konvertering via din hjemmeside.

Hvordan kommer man igang, hvornår er man færdig?

CRO og optimeringsmuligheder

Det er let nok at komme i gang, og det er ikke svært at finde ud af, hvor man skal starte: man starter nemlig bare med de med lavthængende frugter eller de optimeringsmuligheder, der er lette at lave men ikke koster meget tid eller energi.

Her er et par muligheder:

Effektive headlines. En headline er ikke bare en headline. Det er her, du virkelig skal bruge din copywriter (content specialist) og få denne til at gøre brug deres håndværk. Det er mange ting, der virker godt. Gode eksempler her kunne være headlines, der hjælper din besøgende på vej “Sådan kommer du i gang med X”. “Derfor bør du y” eller “Gør X og så Y alle dage i året”. Andre gode headlines appellerer til den besøgendes egeninteresse, stiller denne en stor gevinst for en lille indsats i sigte, eller understreger vigtigheden af at den besøgende gør “X her og nu, da der ikke er mange af Y tilbage”.

Simpel navigation: Sørg for at det er let at finde frem til de primære call-to-actions (CTAs) på din hjemmeside. Det kan du gøre ved at sørge for, at der altid er en menu, der er klar og distinkt og som er let at gøre brug af. Desuden kan du sørge for, at du i dit content – fx dine blogindlæg – linker til de sider, hvor de besøgende kan få et overblik over dine services eller den service, som du lige har beskrevet, hvor vigtig det er, at man får implementeret eller gør brug af. Herudover kan du bruge illustrationer og markører til at pege i retning af der, hvor dine ydelser befinder sig.

Loading hastighed: Vi har altid haft 24 timer i døgnet, men vi forsøger stadig at få mere og mere ud af de 24 timer, vi hver især har at råde med. Desuden lever i en tid, hvor der findes så MEGET information eller, rettere, så meget STØJ og så lidt SIGNAL – og hvad der er det ene er snart det andet afhængig af folks forehavender. Det stiller krav til, at vi skal kunne finde information hurtigt, og derfor er det vigtigt, at din side loader hurtigt. Hvor vigtigt er det? Store amerikanske virksomheder Walmart og Kissmetrics har gjort sig nogle erfaringer og vi kan lære en masse fra deres resultater: 


Hos Walmart oplevede man en forbedring i konvertering på 2% for en forbedring på 1 sekund i loading speed hastighedsforbedring.

Neil Patel har undersøgt en Kissmetrics rapport og den siger at 1 sekunds forsinkelse kan resultere i en reduktion i konvertering på 7%.

Der er altså al mulig grund til at forsøge at forbedre loading hastigheden på ens webside, hvis man gerne vil se bedre konverteringer.

Optimering til mobiltelefon: I 2020 vil der kun blive endnu flere søgninger på mobilen – ikke alene fordi der også vil være flere stemmesøgninger og mange stemmesøgninger bliver foretaget på mobilen. Det skal være let at finde frem til de steder, hvor man kan mikro og makro konvertere. Er din hjemmeside ikke responsive, er det et absolut minimum – få lavet de rette media queries og opsat de rette JS eller JQuery scripts. Endnu bedre ville det være at gøre brug af en “mobile first”-filosofi og lade den mobile oplevelse være den primære: På den måde sikrer du dig også den bedste simple navigation (jf. 2) på mobilen og undgår en side, der er langsom at navigere rundt på, fordi fx bruger en hamburger og overlay menu (jf. 3).


Kvalitetscontent: Der er ingen vej udenom kvalitets-content. Du skal sørge for, at din besøgende gerne vil finde det, de gerne vil finde på din hjemmeside (og ikke det, du gerne vil have at de finder), og det kan du fx gøre ved at finde ud af, hvilke spørgsmål kunder har til produkter, som dem du sælger. Derudover skal dit content naturligvis være velstruktureret og velskrevet.

Eksperimenter med disse lavthængende frugter og følg på din konverteringsrate nøje – kør forskellige A/B-test, for at finde ud af, hvad der virker bedst. Dét er konverteringsoptimering (CRO).

Der er en gevinst ved at plukke netop de lavthængende frugter. Efter Google opdaterert deres søgealgoritme – bedre kendt som Google BERT-algoritme opdateringen – er der i SEO kommet et endnu større fokus på brugeren og brugerens oplevelse: Det handler i stigende grad om at tilfredsstille brugernes behov (frem for blot at bruge keywords for at ranke) og Google søgemaskine har flere mekanismer til at sikre at din hjemmeside faktisk imødekommer dette behov eller ej. Fx er der “dwell-time”, altså den tid, en søgende bruger på en side efter denne er klikket ind på den efter at have været på Googles søgeresultatside og inden denne går ud på Googles søgeresultatside igen. Har du ikke værdiskabende indhold for dine online brugere, eller hjemmesiden indlæser for langomst eller navigationen på hjemmesiden ikke er simpel nok, ja så kan det resultere i en kortere dwell-time og det er en ud af flere faktorer, der er med til at bestemme, hvordan din hjemmeside kommer til at ranke på Google.

Med ovenstående har du altså ikke alene fået råd til CRO: Du har også fået gratis råd til SEO. Du slår to fluer med et smæk og kæler for menneske såvel som maskine ved at implementere forslagene 1-5).

Så meget kan du faktisk få ud af CRO

Det er straks sværere at vide, hvornår man er færdig med CRO, for der er rigtig, rigtige mange variabler at teste ad. Du kan prøve en ny knappe i en “gammel” kontekst, men du kan også ændre konteksten (og den er i sig selv et vidt begreb) og så prøve den “gamle” knappe i den nye kontekst og så kan du prøve den nye knappe i den nye kontekst…

Det er naturligvis fornuften og et budget, der dikterer, hvornår man er færdig med at teste, for man bliver aldrig færdig med at teste: Det er ikke realistisk at tro, at man har ramt dén unikke kombination af variabler, der leder til den bedste optimeringrate. Når det er sagt, så kan man kigge på andre konverteringsrater og se, hvor man selv ligger. I følge Wordstream så er spørgsmålet og svaret:

what is a good conversion rate? If you’re already achieving 3%, 5% or even 10% conversion rates, is that as high as you’re going to go? But what is a good conversion rate? Across industries, the average landing page conversion rate was 2.35%, yet the top 25% are converting at 5.31% or higher. Ideally, you want to break into the top 10% — these are the landing pages with conversion rates of 11.45% or higher.

Hvis din konverteringsoptimering skal ligge over gennemsnittet, skal den altså op på over 2,4%, ja hvis den skal være blandt de bedste, skal den ligge mellem 5,3 % og 11,5 %, hvilket vil sige, at du for hver 100 besøgende på din hjemmeside får henholdsvis fra 5-6 og op til 11-12 af de besøgende til at gøre det, du ønsker, at de skal gøre på din hjemmeside.

Mange gode grunde til at begynde på CRO, og ingen til ikke at begynde.

Vi har altså set, man ved at konverteringsoptimering (CRO) potentielt kan løfte ens konverteringsrate op til hele 11,5% og at det altså både kan betale sig at gøre en indsats i forhold til mikro og makro konvertering, eftersom da antallet af makro konverteringer gerne skulle stige i takt med forbedrede miro konverteringer (logikken er simpel: flere tilmeldte til dit nyhedsbrev, skulle gerne øge interessen i dine ydelser, en større interesse i dine ydelser, skulle gerne give flere besøgende på din side, og flere besøgende på din side skulle gerne resultere i flere makro konverteringer…).

Det er ikke svært at komme i gang – pluk ud fra de lavthængende frugter, vi har fremhævet, og få en flyvende start med minimale omkostninger og se hvordan din CRO ved hjælp af simple teknikker, som beskrevet her, øges – og er det ikke nok, kan du altid kigge dig omkring efter et webbureau, der kan hjælpe dig med at finde de sidste procent, der kan gøre din forretning ekstra konkurrencedygtig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre
nærmere om samarbejdsmuligheder?

Ring til os på 31 32 60 86

Du kan få telefonisk support mandag til fredag kl. 09.00-16.00

🏆 Top indlæg

Følg os